Har du brug for rådgivning
Kontakt os for yderligere rådgivning vedr. barsel, sygdom, pension, tjenstlig samtale eller arbejdsskade.
Brug for rådgivning
Har du spørgsmål til din aktuelle situation kan du få hjælp hos Fredericia Lærerkreds.
Børn og Barsel
Barsel – planlægning og rettigheder
Når I venter barn, er der mange ting at tage stilling til – herunder hvordan barselsorloven skal tilrettelægges. Fredericia Lærerkreds står klar til at hjælpe jer med at få lagt en god og gennemtænkt plan for orloven, hvor jeres behov kan blive imødekommet. Vi vil kraftigt opfordre til at kontakte os, for planlægningen af en barsel.
Husk at give besked til din leder
Hvis du er den kommende mor, skal du senest 3 måneder før den forventede termin informere din leder om, hvornår du ønsker at starte din barselsorlov.
Hvis du er den kommende far, skal du give besked senest 4 uger før termin, hvis du vil holde dine 2 ugers forældreorlov. Ønsker du at holde dem senere end lige efter fødslen – men stadig inden for barnets første 10 uger – skal du lave en aftale med din leder om tidspunktet.
Senest 6 uger efter fødslen skal jeres leder være informeret om, hvordan I fordeler og planlægger den samlede orlov. Det er vigtigt, at I kontakter os i god tid inden, så der er styr på afviklingen af orloven.
Orlov før fødslen
Er du ansat i en kommune eller region, har du ret til barselsorlov med løn fra 8 uger før forventet fødsel. Du har desuden ret til fravær med løn i forbindelse med læge- og jordemoderkonsultationer under graviditeten – hvis det kan passes ind i forhold til arbejdet.
Er du ansat i staten, gælder der en tilsvarende ret til fravær fra 6 uger før forventet fødsel.
Barns første og anden sygedag
Der kan gives hel eller delvis fri med sædvanlig løn til pasning af sygt barn under 18 år på barnets første og/eller anden sygedag. Det er en forudsætning, at barnet har ophold hos dig som ansat, at fraværet er nødvendigt af hensyn til barnet, og at det er foreneligt med forholdene på tjenestestedet. Der kan indgå en vurdering af barnets alder og sygdommens karakter i vurderingen af, om der gives tjenestefri. Misbruges ordningen kan retten til fravær inddrages. Din leder vil godt kunne bede dig om at komme på arbejde helt eller delvist på disse dage, hvis de vurderer at friheden ikke er foreneligt med forholdene på dit arbejde. Skulle der opstå problematikker omkring disse dage, er du meget velkommen til at kontakte os.
Omsorgsdage:
Som offentligt ansat har du ret til fravær med løn i to dage pr. kalenderår pr. barn til og med det kalenderår, hvor barnet fylder 7 år. Retten til omsorgsdage gælder uanset hvilket tidspunkt af året, du tiltræder eller eventuelt fratræder din stilling. Du får ikke to nye dage, hvis du har afholdt omsorgsdage ved en tidligere arbejdsgiver.
Man kan ikke få omsorgsdagene udbetalt eller overført til det følgende år, hvis de ikke er afviklet. Med undtagelse af nogle særlige regler omkring forlængelse og evt. ny barsel, ring til os i den forbindelse.
Du kan læse mere om reglerne på DLF´s hjemmeside ved at klikke på nedenstående link.
Ferie
De fleste af os er glade for at holde ferie. Men hvordan er det egentlig lige man optjener den, hvad hvis jeg stopper, for ikke at tale om sygdom under ferie. Her finder du nogle svar.
Optjening af ferie:
Som ansat optjener du 2,08 feriedage (svarende til 15,42 ferietimer for en fuldtidsansat) med løn hver måned. Det svarer til 5 ugers ferie på et år. Du kan holde ferien løbende, efterhånden som du optjener den.
Ferieåret – altså den periode, hvor du optjener ferie – går fra 1. september til 31. august året efter.
Afviklingsperioden, hvor du kan holde den optjente ferie, løber fra 1. september og helt frem til den 31. december året efter. Du har altså 16 måneder til at få brugt din ferie. På en del arbejdspladser er der aftaler om perioder hvor arbejdspladsen er lukket og hvor der afholdes ferie.
For mange af arbejdspladserne i Fredericia kommune gælder det at uge 42 og uge 7 samt de sidste hele 3 uger af juli er ferieuger. Spørg din lokale TR om hvordan det forholder sig med ferie på din arbejdsplads.
Særligt for deltidsansatte – med indførslen af den nye ferielov optjener du til værdien af ferien med den ansættelsesgrad du har ved optjeningstidspunktet. Har du derfor optjent ferie, mens du var 100% ansat, har ferien også den værdi, når du afholder den. Det betyder, at du vil få mere udbetalt, hvis din ferie er optjent som 100% men afvikles som 80% ansat, og omvendt du vil få mindre udbetalt, hvis din ferie er optjent med 80% men afvikles under 100% ansættelse.
6. ferieuge:
6. ferieuge (særlige feriedage i staten) er en overenskomst ret du har som offentligt ansat. Den optjenes anderledes end din normale 5 ugers ferie. De 5 feriedage optjenes i kalenderåret (dvs. 1. januar til 31. december), og de kan afholdes efterfølgende i perioden fra 1. maj til 30. april året efter.
De 5 feriedage kan enten afholdes som enkelte dage eller flere dage i forlængelse. Du bestemmer selv placeringen af dagene, medmindre hensynet til arbejdets udførelse hindrer dette. Det forudsættes, at du giver besked i så god tid i forvejen som der er muligt.
Med OK 24 blev det muligt at spare op til 15 dages afspadsering og 6. ferieuge. Du skal dog vær opmærksom på du ikke har ret til at afholde alle dage i sammenhæng. Spørg din TR eller ring til os for mulighederne med opsparing.
Hvad med ferie når jeg stopper:
Den ferie du måtte have til gode når du stopper din ansættelse udbetales på en feriekonto, som du finder på borger.dk Her vil du kunne få din ferie udbetalt fra, når du afvikler ferie hos end anden arbejdsgiver. De 6. ferieuge timer du måtte have til gode udbetales med din sidste lønseddel. Det gælder også de overførte timer du måtte have sparet op i forhold til 6. ferieuge.
Sygdom under ferie:
Du skal være opmærksom på at der er to sæt regler alt efter om der er tale om sygdom inden ferien, eller om du bliver syg i din ferie.
Syg inden ferien
Hvis du bliver syg, inden din ferie begynder, skal du melde dig syg efter de regler der gælder på din arbejdsplads, og inden den første feriedag starter. Det vil som regel betyde, at du skal give besked senest ved arbejdsdagens start. Så har du ret til erstatningsferie de dage, som du er syg i ferien.
Erstatningsferie
Erstatningsferie for dine 5 ugers ferie skal placeres i ferieafholdelsesperioden fra 1. september til den 31. december året efter. Hvis du er syg i hele ferieafholdelsesperioden, overføres fire af de fem uger til afholdelse i den næste ferieafholdelsesperiode, og den femte uge udbetales.
Hvis du også er feriehindret i hele den næste ferieafholdelsesperiode, så kan ferien udbetales, såfremt hindringen har været barselsorlov eller sygdom.
Syg i ferien
Hvis du bliver syg i din ferie, har du mulighed for at få erstatningsferie. Du skal straks melde dig syg efter de regler der er på din arbejdsplads og gerne dokumenterbart fx på mail. Dernæst skal du selv indhente en lægeerklæring for egen regning. Husk at du også skal gøre dette selvom du er i udlandet. De første fem dages sygdom i hvert ferieår erstattes ikke, da det er karensdage. Det betyder, at hvis du fx har haft tre dages dokumenteret sygdom i slutningen af vinterferien, og igen bliver syg undervejs i sommerferien, så erstattes ferien efter kun to dages karens.
Syg i 6. ferieuge
For 6. ferieuge - også kaldet særlige feriedage i staten - gælder, at feriedagene skal afholdes i perioden fra 1. maj til 30. april året efter. Hvis du bliver syg, inden din 6. ferieuge begynder, har du ret til at lægge erstatningsdagene på et andet tidspunkt i ferieperioden. Hvis det ikke kan nås inden 30. april, udbetales dagene. Eller du kan efter aftale få dem overført.
Hvis du bliver syg i din ferie, kan din arbejdsgiver vurdere, om du kan få erstatningsferie. Der er dog ingen ret til det.
Arbejdsfrie dage (0-dage)
Der er kun regler for erstatningsferie for ferielovens 5 ugers ferie og ferieaftalernes 5 feriedage / 6. ferieuge. Reglerne gælder ikke for 0-dage. Dvs. hvis du arbejder på en skole og bliver syg i og omkring julen, som ikke er ferie dage, så har du ikke ret til erstatning for disse dage.
Særlig feriegodtgørelse:
Som ansat får du særlig feriegodtgørelse. En portion tilhører overenskomsten, mens en anden tilhører ferieloven. De udbetales på 3 tidspunkter af året for kommunalt ansatte:
Slut april - 1,15% af 12 måneders løn. (overenskomst)
Slut maj - 1 % af 9 måneders løn. (ferielov)
Slut august - 1% af 3 måneders løn. (ferielov)
Sygdom
Hvis du bliver syg, kan det give anledning til mange spørgsmål om, hvad der sker med arbejde, ansættelse og indtægtsgrundlag. Herunder finder du nogle svar. Har du ellers spørgsmål er vi altid klar til at vejlede dig.
Sygdom og Løn
Du får løn under sygdom som ansat. Det har vi aftalt i din overenskomst.
Du skal huske at sygemelde dig efter de gældende regler på din arbejdsplads i den forbindelse.
Kontakt med arbejdspladsen
De fleste arbejdspladser har en lokal sygefraværspolitik, der beskriver, hvordan ledelsen skal følge op, når en medarbejder er syg. Det betyder, at du som sygemeldt kan blive kontaktet af din leder, efter kort eller længere tid.
Din leder har ikke ret til at kende årsagen til din sygdom, men må gerne tage kontakt for at høre, om der er noget, arbejdspladsen kan gøre for at støtte dig – f.eks. i forhold til at håndtere planlagte opgaver eller finde løsninger, der kan lette din situation.
Hvis du er i tvivl om, hvad du skal sige eller hvordan du skal forholde dig i kontakten med ledelsen, kan du snakke med din TR eller kontakte os.
Sygdom som varer længere tid
Ved længerevarende sygdom opstår der naturligt mange uvisheder og spørgsmål. I det næste kan du læse om hvad man kan være opmærksom på.
Konsulter din læge
Længerevarende sygdom bør altid foregå i tæt samarbejde med din læge. Det er din læge som skal udfærdige erklæringerne som ligger til grund for sygedagpenge udbetalingerne/refusionerne. Det er også din læge der skal udfærdige erklæringer til din arbejdsgiver i forbindelse med dit sygefravær og opstart på arbejdspladsen igen.
Sygesamtaler
Sygefraværssamtale – hvad går den ud på for dig som medlem?
Hvis du er sygemeldt i længere tid, skal din leder indkalde dig til en sygefraværssamtale. Formålet er ikke at vurdere din sygdom, men at finde gode løsninger, der kan hjælpe dig med at vende tilbage til arbejdet.
Målet med samtalen er at fastholde dig i jobbet og sikre, at din tilbagevenden bliver så god og tryg som muligt. Samtalen kan handle om muligheder for gradvis opstart, ændrede opgaver eller behov for støtte.
Du har ret til at tage en bisidder med til samtalerne – fx din tillidsrepræsentant eller os. Hvis du er for syg til at møde op, kan samtalen holdes telefonisk eller udsættes.
Frihåndsattest
Din arbejdsgiver kan bede om en dokumentation for din sygdom hos din læge. Der er ikke en standard-attest til dette, så din arbejdsgiver skal skriftligt anmode om f.eks. en dokumentation for lovligt sygefravær. Det er din arbejdsplads der skal betale for denne attest. Arbejdspladsen har ikke ret til at få diagnosen oplyst, men blot om fraværet skyldes sygdom.
Mulighedserklæring
Hvis du bliver sygemeldt, kan din arbejdsgiver bede dig om at få udarbejdet en mulighedserklæring – især hvis der er tvivl om, hvilke opgaver du eventuelt stadig kan varetage, selvom du er syg. Formålet med erklæringen er at finde løsninger, der gør det muligt at fastholde dig i jobbet – også under sygdom.
Mulighedserklæringen udfyldes i fællesskab dig og din din leder, og medbringes efterfølgende til lægen, som er den sidste part i dette. Fokus er på hvilke opgaver og hensyn der kan være relevante, hvis du skal vende tilbage til arbejdet – helt eller delvist.
Er du i tvivl om, hvad en mulighedserklæring indebærer, eller hvordan du skal forholde dig, er du altid velkommen til at kontakte Fredericia Lærerkreds for rådgivning. Det er også arbejdsgiver der skal afholde udgiften til denne erklæring.
Hvis du har været ude for en arbejdsulykke
Kontakt din AMR, så du kan få hjælp til at anmelde skaden korrekt. Danmarkslærerforening tilbyder at støtte dig i forbindelse med din arbejdsskade.
Er du blevet indkaldt til en tjenstlig samtale
Hvis din leder har indkaldt dig til en tjenstlig samtale, er det med henblik på at afdække, om der er grundlag for at gribe ind ansættelsesretsligt. Derfor kan samtalen munde ud i en sanktion i form af en advarsel eller en opsigelse. Du har ret til at vide hvad samtalen skal handle om, og derfor skal du have en dagsorden for mødet. Du har også ret til en besidder, vi anbefaler at du medbringer enten din tillidsrepræsentant eller en fra Fredericia Lærerkreds.
Kontingentet opkræves forud og opkræves via PBS
For almindelige medlemmer er kontingentet 542 kr. pr. md. Heraf går 229 kr. til DLF centralt og 313 kr. til Fredericia Lærerkreds.
Kontingentet opkræves kvartalsvis i månederne januar, april, juli og oktober af DLF centralt
Det er muligt at søge kontingentnedsættelse, f.eks. i dagpengeperioden ved barsel eller ved arbejdsløshed. Henvendelse til kredskontoret.
For pensionister er kontingent: 612,oo kr. halvårligt
Pensionister: 102,00 pr. mdr. – Heraf 77,00 kr. til DLF centralt og 25,00 kr. til Fredericia Lærerkreds.
Senior – det sene arbejdsliv.
Seniordage – hvis du er ansat i kommune og region.
Seniordage – dine muligheder som lærer fra det år, du fylder 60
Som månedslønnet lærer i Fredericia Kommune får du ret til seniordage fra og med det kalenderår, hvor du fylder 60 år. Antallet af seniordage stiger med alderen:
- 2 seniordage det år, du fylder 60
- 3 seniordage det år, du fylder 61
- 4 seniordage fra og med det år, du fylder 62
Seniordagene kan bruges som fridage – men du har også mulighed for at vælge at få dem udbetalt eller indsat på din pension, som ansat i regionen kan du yderligere vælge at bruge dem på efter- og videreuddannelse. Hvis du ønsker en af disse alternativer, skal du give din leder besked senest 1. oktober året før.
I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at ændre den planlagte seniordag af hensyn til arbejdet. Det er din leder, der vurderer, om det er muligt at give fri den ønskede dag.
Seniordagene skal som udgangspunkt bruges inden årets udgang, ellers bortfalder de. Dog kan du aftale med din leder at overføre dem til det følgende år – og hvis du ikke har haft mulighed for at holde dem pga. afslag fra ledelsen, skal de overføres.
Er du i tvivl om dine rettigheder eller muligheder, er du altid velkommen til at kontakte Fredericia Lærerkreds.
Seniorordninger – muligheder for dig i den sene del af arbejdslivet
Som medarbejder, der går ind i seniordelen af dit arbejdsliv, har du mulighed for at få en individuel seniorordning, som kan gøre det lettere at blive i jobbet længere – eller at planlægge en god overgang til pension. Der findes flere forskellige modeller, og Fredericia Lærerkreds kan hjælpe dig med at finde en løsning, der passer til netop din situation.
Nogle af de muligheder, du kan drøfte med din leder, er:
- Nedsat arbejdstid – ofte kombineret med delvis kompensation
- Fastholdelsesbonus – økonomisk bonus for at blive på arbejdsmarkedet i en aftalt periode
- Tilpasning af arbejdsopgaver i din ansættelse.
Alle ordninger kræver en konkret aftale med din arbejdsgiver, og det er vigtigt, at der tages udgangspunkt i dine behov og ønsker – samtidig med at arbejdspladsens rammer respekteres. Der er altså tale om en aftale, hvor begge parter kan se perspektiverne i det.
Fredericia Lærerkreds anbefaler, at du kontakter os tidligt i dine overvejelser, så vi kan rådgive dig og eventuelt deltage i drøftelserne med ledelsen.
Ret til nedsat arbejdstid – en særlig seniorret for lærere og børnehaveklasseledere
Som lærer eller børnehaveklasseleder i Fredericia, region Syddanmark eller i staten gælder retten til nedsat arbejdstid. Det betyder, at du har mulighed for at få nedsat din årlige arbejdstid med op til 175 timer fra det skoleår, hvor du fylder 60 år.
Hvis du vælger at benytte dig af muligheden, bliver din løn reduceret svarende til de timer, du går ned i tid – men din pensionsindbetaling fortsætter som før. Du mister altså ikke i pension, selvom du går lidt ned i arbejdstid.
Er du født før 1. august 1956, er ordningen endnu mere fordelagtig: Her bliver hverken din løn eller din pension reduceret, selvom du går ned i arbejdstid. (Dette gælder ikke for ansatte i staten, da deres ret til nedsat arbejdstid blev indført efter denne ordning)
Er du deltidsansat, kan du også bruge ordningen. Din reduktion i arbejdstid beregnes i forhold til din beskæftigelsesgrad. Eksempel: Er du ansat på 50 %, kan du få nedsat arbejdstiden med 87,5 timer om året.
Du skal selv tage initiativet og informere din leder, hvis du ønsker at gøre brug af denne ret.
Har du spørgsmål eller brug for hjælp til at beregne, hvad det vil betyde for dig, er du altid velkommen til at kontakte Fredericia Lærerkreds. Vi rådgiver dig gerne.
Når du fylder 70
Hvis du stadig er i arbejde i en kommune eller region når du fylder 70, har du ret til at få din pensionsdel udbetalt som løn. Du skal gøre din ledelse opmærksom på dette hvis du ønsker dette. Fredericia Lærerkreds vil ikke anbefale dig det ene eller andet, men opfordrer dig til at tage stilling til hvad der vil passe dig bedst.